Gennem det seneste års tid har jeg forsøgt mig med stort set alt for at komme nogle meget irriterende rygsmerter til livs. Jeg startede ret naturligt med at gå til min praktiserende læge, som valgte at sende mig til røntgenfotografering på sygehuset i vores by. Men røntgenbillederne viste ikke noget udover det normale, så jeg kunne da i det mindste ånde lettet op over, at jeg ikke var blevet ramt af en diskos prolaps.
Så forsøgte jeg med varmebehandlinger derhjemme ved hjælp af min kones elektriske varmepude. Det hjalp kun kortvarigt, så jeg valgte på et tidspunkt at besøge en kiropraktor. Han manipulerede min rygsøjle, men det fik desværre ikke smerterne til at forsvinde.
En dag talte jeg med en bekendt om mit problem, og han foreslog, at jeg skulle forsøge mig med akupunktur. I første omgang stejlede jeg noget overfor det forslag, for jeg har i bund og grund en modvilje mod at få stukket nåle ind i kroppen, og i øvrigt har jeg nok noget af en tilbøjelighed til at opfatte den slags behandling som noget hokuspokus, som der ikke er videnskabeligt bevis for.
Men min bekendte fortalte begejstret om, hvordan han godt et år tidligere havde modtaget behandling for rygeafvænning med akupunktur – du kan læse om stedet her, og det havde været en kæmpe stor succes, fortalte han. Han havde gennem mange år forsøgt at lægge cigaretterne på hylden, men han var hver gang faldet tilbage i den usunde uvane.